Kategori: Personlig udvikling

Sådan får du mere energi og livsglæde

2015-06-23 16.28.34 BE

Hvis du er trist og synes at dine dage er blevet lidt meningsløse og uoverskuelige, kan det være en god idé at gøre status over hvordan du lever dit liv. Alt for mange af os lader den ene dag tage den anden, uden egentlig at registrere hvad de valg vi træffer betyder for vores energi og livsglæde. Vi bliver måske forfremmet og takker ja til en spændende lederstilling med højere gage og stor firmabil. En flot anerkendelse, som vi naturligvis bliver glade og stolte over, men måske senere viser sig at indebære nogle arbejdsopgaver, som vi ikke trives med. Det kan eksempelvis også handle om at jobbet langsomt udvikler sig i en retning med større rejseaktivitet, og herved kommer til at konflikte med vores værdier i forhold til partner, børn og private interesser. Det er vigtigt at huske på, at livet er fuldt af valg. Vi træffer således også bevidste eller ubevidste valg, når vi ikke handler på vores følelser og behov. Med udgangspunkt i ovenstående kan det derfor være en rigtig god ide at investere lidt tid i nedenstående øvelse, hvis du tør.

En simpel øvelse, der kan booste din livsglæde og forandre dit liv

Kort fortalt handler denne øvelse om at kortlægge hvordan du bruger dit liv. At finde ud af om sjove, inspirerende, energi givende aktiviteter og mennesker fylder nok i forhold til aktiviteter og mennesker, der dræner al din energi og livsglæde. 

  1. Skriv først alle de ting du gør, eller har lyst til at gøre, som giver dig masser af energi at beskæftige dig med. Ting du glæder dig til at lave, og som du næsten ikke kan slippe igen, når du er i gang. Både arbejdsopgaver og private gøremål.
  1. Skriv efterfølgende alle de ting i dit liv, som dræner din energi, og som du helst ville slippe for. Tænk på hvornår du laver overspringshandlinger, og de opgaver du ofte skubber i kalenderen.
  1. Skriv nu en liste over de mennesker, der giver dig energi at være sammen med. Mennesker som du godt kunne tænke dig at bruge endnu mere tid sammen med.
  1. Skriv efterfølgende en liste over de mennesker, der dræner din energi at være sammen med. Mennesker som du helst vil være mindre sammen med, eller gerne helt fri for. Hvis nogle mennesker både giver og dræner din energi, skrives de på begge lister.
  1. Øvelsen er nu at vurdere punkt 1 og 3 (plus energi) op imod punkt 2 og 4 (minus energi). Hvis du synes livet er blevet trist, uoverskueligt og uden mening, fylder de negative aktiviteter og mennesker helt sikker for meget. Din udfordring er efterfølgende at finde frem til hvilke energigivende aktiviteter og mennesker, der skal fylde mere i dit liv, og hvilke energi drænende aktiviteter og mennesker der skal reduceres eller helt væk. Et par gamle ordsprog siger, at man må tage det sure med det søde, og at livet ikke kun kan være en dans på roser, Dette er naturligvis sandt, men vi skal altid huske på, at vi selv er ansvarlige for at det sure fylder mindst muligt.

Giv dig god tid, og vær omhyggelig med øvelsen, da den kan ændre dit liv markant, hvis du tør og vil det.

Flytter din tro bjerge eller hindrer den dine muligheder?

Hvad tænker du om mulighederne for at realisere dine drømme, og få det liv du ønsker dig allermest? Hvad forhindrer dig i at gøre det du brænder for? Hvad tror du på?

Igennem vores liv får vi en række erfaringer og påvirkninger fra vore omgivelser. Vi bliver præget helt fra fødslen, om hvad man gør og ikke gør. Vi skaber os nogle overbevisninger om hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre. Nogle overbevisninger støtter os og øger vores muligheder for et godt liv. Eksempelvis er nogle overbevist om de kan hvad de vil. Andre tror de altid er heldige og lykken venter lige om hjørnet. Andre overbevisninger er direkte hæmmende for vores livsudfoldelse. Janteloven er et godt eksempel – ”du skal ikke tro du er noget” eller hvad med ”vi er ikke gode til sport i vores familie” eller ”det kræver lang tids hårdt arbejde og masser af held, at blive rig” eller værre endnu ”jeg er altid uheldig”

Problemet er, vi aldrig tvivler og stiller spørgsmål til, om disse overbevisninger er sande. Vores overbevisninger ligger dybt i os, og er blevet til automatiske tanker.

Hvis du vil have det bedste ud af livet, er det måske værd at efterprøve de overbevisninger der hæmmer din livsudfoldelse?

Tag styringen i dit liv!
ID Lifecoaching kan give dig støtte og inspiration gennem processen.
Selvudvikling er en mulig vej til indre ro, større selvværd og øget livskvalitet.

Vil du ha et godt liv?

De fleste mennesker ønsker at realisere nogle drømme.
Det kan være et dejligt og kærligt parforhold, nogle skønne, velopdragne og dygtige børn, et spændende job med udviklingsmuligheder, gode kolleger og en høj løn. Måske er drømmen at blive hjemmegående, få sin egen forretning eller at have mere fritid, gode venskaber og bedre mulighed for at dyrke sine interesser.
At få et godt liv med masser af overskud, glæde og livskvalitet kræver du tager en beslutning og efterfølgende arbejder hårdt med dig selv, dine tanker og din adfærd.
Du skal beslutte dig for at have en positiv tilgang til livet, og se muligheder frem for trusler.
Du skal være taknemmelig for dit liv og det du har. Du skal gøre noget godt for dig selv og ikke mindst for andre mennesker. Du skal blive stolt af dig selv, og snart vil du opdage at andre mennesker også begynder at være mere positive og bidrage til at gøre dit liv bedre.

En grundregel er, at man får mere af det man fokuserer på. Overvejer du at købe en ny Fiat 500, ser du Fiat 500 biler overalt.
Fokuserer du på alt det du mangler, og ting der ikke lykkes for dig, vil dette fylde mere og mere i dit liv. Fokuserer du på egne manglende evner, vil du hæmme din udvikling.
Fokuserer du derimod på dine stærke sider, og de ting der lykkes for dig, vil du vokse og endnu mere vil lykkes i fremtiden. Fokuserer du på de positive ting i livet, vil det positive fylde mere og mere.

Det kan være en god ide at visualisere sine drømme. Lav en collage, som viser hvad du drømmer om. Hæng den op eller find den frem engang imellem, og kig på den. Denne øvelse vil støtte dig i at nå dine mål og realisere dine drømme.

Tag styringen i dit liv!
ID Lifecoaching kan give dig støtte og inspiration gennem processen.
Selvudvikling er en mulig vej til indre ro, større selvværd og øget livskvalitet.