Kan jeres parforhold klare endnu en sommerferie?

Kan jeres parforhold klare endnu en sommerferie?

Hvad går der galt?

Vi glæder os til sommerferien, hvor vi får masser af tid til praktiske gøremål, og tid til at være sammen med vores nærmeste. Desværre viser statistikkerne at virkeligheden ikke altid lever op til vores forventninger, og at mange par søger hjælp eller går fra hinanden kort tid efter sommerferien. Måske har vi urealistiske drømme og forventninger, eller måske er årsagen at svaghederne i vores parforhold bliver meget synlige, når vi pludseligt tilbringer rigtig mange timer sammen. Konflikterne står i kø, og vi kan ikke flygte ind i vores arbejde. Selv små ting kan udløse store konflikter, hvilket i virkeligheden er et symptom på nogle dybereliggende udfordringer i parforholdet.

partjek

Hvordan tror du din partner oplever jeres parforhold?

Vi ser jo alle verden forskelligt, og har forskellige oplevelser af tingene. Sådan er det også i et parforhold. Måske synes den ene part, at I taler for lidt om tingene, mens den anden part synes det modsatte? Måske synes manden eller kvinden, at det bliver til for lidt lagengymnastik, mens partneren synes, at det er helt som det skal være. Vi har forskellige oplevelser og forskellige behov. Det kan derfor være en god ide at få foretaget et servicetjek på jeres parforhold, nøjagtig som I får tjekket tænder og lavet eftersyn på bilen. Et servicetjek kan identificere hvordan jeres respektive behov på en række områder bliver opfyldt, og hvor der proaktivt kan sættes ind, så I ikke glider fra hinanden.

 

Det kan være en god idè at træne jeres parforhold inden sommerferien

Hvis I allerede nu ved, at jeres parforhold har nogle udfordringer, vil det være en super god ide at gøre noget ved det hurtigst muligt, så I bliver klar til en fantastisk sommerferie. De færreste kører videre i bilen, hvis en advarselslampe lyser, men desværre har mange en anden tilgang til sit parforhold, selvom man ved at der er problemer. Dette på trods af at konsekvenserne kan være drastiske for begge parter, og endnu større for eventuelle børn. I dag oplever hvert 3. barn en skilsmisse, og undersøgelser viser at skilsmissebørn gennemsnitligt får flere udfordringer gennem livet end andre børn.

 

Nogle gode råd til at styrke parforholdet

  • Gå en tur sammen hver dag, så I får ro til at tale sammen om løst og fast
  • Giv hinanden ros og anerkendelse hver dag
  • Prioriter kæreste tid med hinanden, helst en gang om ugen
  • Gør noget sjovt sammen
  • Fokuser på de områder i jeres parforhold, der fungerer godt
  • Lav konkrete aftaler, så misforståelser undgås
  • Bed hinanden om det I har brug for, medmindre partneren er tankelæser
  • Skru ned for forventningerne - ingen parforhold er perfekte